Skikkild Hede 20, Arrild Ferieby, 6520 Toftlund

Lækkert nyere sommerhus 119 m2 - Arrild Ferieby!

På Skikkild Hede med den skønne natur lige i baghaven sælges dette flotte, nyere (2022), moderne og indbydende sommerhus. Huset ligger på 875 m2 grundstykke i Arrild Ferieby, et roligt ferieområde, tæt på en fiskesø, legeplads, padelbane og svømmehal. Huset er med fire soveværelser og to badeværelser velegnet til en stor familie eller flere par, der holder ferie sammen.

Det moderne hus har en hyggelig atmosfære og et dejligt lyst. Huset har en stor, delvis indhegnet terrasse, som indbyder til at hygge med en kop kaffe eller til at grille aftensmaden. Der er sol det meste af dagen og gode muligheder for at nyde de lune sommeraftener.

Sommerhuset er bygget i gode materialer - her er bl.a. sortmalet træbeklædning, træ/alu vinduer og døre samt sort tagpap med ensidet hældning. Boligareal 119 m2. Hertil kommer isoleret udhus på 10 m2. Der er etableret ladestation til opladning af elbil. Huset opvarmes med varmepumpe, der kan tændes via mobilen, samt elvarme på værelserne og gulvvarme på badeværelserne.

Indrettet med entre med vaskemaskine, tørretumbler og god skabsplads, to badeværelser med bruseniche, der er 4 store soveværelser – to med dobbeltseng og to med 2 enkeltsenge - og god skabsplads samt god plads til barneseng på to af soveværelserne, lækkert køkken med lyse skabe og i åben forbindelse til skøn spise-/opholdsstue med udgang til terrasse. Sommerhuset er velegnet til 2 familier.

Sommerhuset er tilmeldt udlejning gennem Sol og Strand - se mere på www.sologstrand.dk - Husnummer: 29-3177. Lejeindtægt til ejer for 2025 kr. 101.782,93. Hertil kommer indtægter for el.

Arrild Ferieby byder på mange aktiviteter for både store og små. Man finder bl.a. svømmehal, minigolf, padelbane, indkøb, fiskesø, legeplads, skovområde, restaurant, campingplads m.m.

Kør gerne en tur forbi ejendommen og se beliggenheden. Bestil en fremvisning nedenfor på "Bestil fremvisning" eller ring tlf. 74831280.

Kom og se dette fantastiske sommerhus!

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Vi er din lokale ejendomsmægler i Sønderjylland

Som erfaren ejendomsmægler i Sydjylland er vi specialiserede i at hjælpe de sønderjyske kunder med at købe og sælge ejendomme. Vi tilbyder hele mæglerprocessen, herunder professionel rådgivning, vurdering af ejendomme og markedsføring i forbindelse med salget.

Vi vil gøre købs- eller salgsprocessen så fleksibel som mulig ved at yde en personlig og dedikeret service. Vi er lokalt forankrede og har ekspertise inden for ejendomsmarkedet i Syd- og Sønderjylland, så vi kan hjælpe dig med at sikre, at du opnår den bedst mulige pris.

Hvis du overvejer at købe eller sælge en ejendom i Sønderjylland, er vi altid klar til at hjælpe dig. Vi tilbyder en personlig og erfaren tilgang til ejendomsmarkedet, og du er altid velkommen til at kontakte os for høre, hvordan vi kan hjælpe dig med lige netop din ejendom.