Mandbjerg Syd 2, 6520 Toftlund

Skovgården sælges. Et sjældent tilbud.

Bo helt ugenert omgivet af store skovarealer, mark og lille sø. Det er nok kun noget for dig hvis du holder af naturen, ønsker god plads, holder af jagt og gerne vil bo helt for sig selv.
De sidste 40 år er der drevet jagt på ejendommen, der er nedlagt 40 stykker vildt. Ejendommen ligger højt, 67 meter over havet, bygningerne er omgivet af gamle træer som giver god læ.
 
Til ejendommen hører der 19.954 m2.  Derudover er der, på et areal af 30.362 m2. tinglyst ret til at benytte arealet i enhver henseende. Se nærmere herom på de 2 vedhæftede dokumenter. Der er ingen bopælspligt på ejendommen.  
 
Velholdt vinkelbygget ejendom med boligareal 147 m2. + udbygninger i alt 372. m2.  Boligen er opført 1912 i pudset murværk. 20 år gammelt eternittag. Opvarmes med elvarme og brændeovn. Lofter har 400 m.m. isolering. Gulve med 200 m.m. isolering. Vandforsyning fra Toftlund Vandværk. Afløb til 3-kamret septiktank og godkendt nedsivningsanlæg, etableret 1999. Hvide døre og vinduer af plast.  
 
Boligen, der er gennemgribende moderniseret 1988, er indrettet med entre med klinkegulv, stort køkken med nye skabe, nye hvidevarer og enestående udsigt, sydvendt stue med ny pillebrændeovn og udgang til sydvendt terrasse, soveværelse med direkte adgang til lyst badeværelse med bruseniche og nye skabe. 2 store værelser og baggang med skabe, vask og klinkegulv.
Der er nyafslebne fyrretræsgulve i alle opholdsrum.
Pillebrændeovnen der yder 7,5 kW., har et magasin til 40 kilo/2-3 dage. Derudover opvarmes boligen med nye elradiatorer.
 
Mod nord er der en stor terrasse i forbindelse med entre og baggang.
 
Boligens 1. sal kan nemt udnyttes, herfra vil der være udsigt over eng, sø og skov.  
 
Staldbygningen på 150 m2 er opført 1912 og sammenbygget med boligen. Flot bygning med dels røde sten og dels pudset murværk. 20 år gammelt rødt eternittag. Ca 100 m2. har hvælvingeloft og er indrettet til gildesal med isolerede ydervægge og flisebelagt gulv. Det resterende areal til indrettet til hobbyrum og stor garage med elektrisk ledhejseport.  
 
Hønsehus/garage 35 m2. Opført 1962. pudset murværk og eternittag  
 
Lade/garageanlæg  187 m2. Opført 1985. Fuldmuret med rød/brune sten både udvendigt og indvendigt. Stålbuekonstruktion med eternittag. Betongulv. Ledhejseport med højde 3,50 m. og bredde 4,00 m. Solidt byggeri med mange muligheder. Der er el og vand i bygningen. Bygningen er flyttet 1985. Stålbuer, eternitplader og tømmer er fra 1976.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

NYE BOLIGER