Mosvigvej 23, Grønninghoved, 6093 Sjølund

Charmerende villa helt tæt på vandet.
Kun få hundrede meter fra strandkanten finder man denne nydelige villa, der kan bruges som både helårsbolig og fritidshus. Huset er opført i 1908 og den oprindelige stil og charme blev bevaret, da huset gennemgik en større renovering i 1998 til 2000. I dag fremstår huset i virkelig flot og velholdt stand såvel inde som ude, og man bemærker den lyse og indbydende atmosfære, så snart man træder ind ad hoveddøren.
Husets naturlige samlingspunkt er det skønne køkkenalrum, der er placeret i åben forbindelse med en dejlig, lys spisestue, hvor familie og venner kan samles om måltiderne. Køkkenet er indrettet i landlig stil med klinker på gulvet med gulvvarme, og køkkenelementer i massivt træ.
Stueetagen byder desuden på to flotte værelser, et lækkert badeværelse med bruseniche, hjørnekar og gulvvarme samt en rummelig gildestue med bar.
På første sal finder man den charmerende opholdsstue, med brændeovn, der spreder hygge og varme i de kolde måneder, og store vinduespartier, der sikrer en fantastisk udsigt over det skønne område. Fra stuen er der adgang til et nydeligt toilet og to hyggelige soveværelser, der begge har udgang til den skønneste altan, hvor man kan sidde og nyde havudsigten og solen fra første parket.
Når der skal grilles og hygges med gode venner er der masser af plads på de dejlige terrasser, der omgiver huset. Her kan altid finde en plads med læ, sol eller skygge alt efter ønske og behov.
Beliggenheden er helt i særklasse. Selvom huset er godkendt til helårsbeboelse, ligger det i et attraktivt sommerhusområde tæt ved Kolding. Her bor man få hundrede meter fra en rigtig god og børnevenlig badestrand, hvor man kan bade om sommeren og gå ture om vinteren.
Skole og indkøbsmuligheder finder man i Sjølund fem minutters kørsel fra ejendommen, og om sommeren er der mulighed for at benytte svømmebadet og kiosken på campingpladsen, der ligger lige om hjørnet.
Ønsker I at bruge huset som fritidshus er der gode muligheder for at leje det ud i de ferier, hvor I ikke selv har tid eller mulighed for at benytte huset.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling

Giv et bud

NYE BOLIGER